Kryptovaluta - fremtidens valuta

Der skal i første omgang slås en ting fast: ingen ved om kryptovaluta kommer til at ændre verdenen. Punktum. Det er dog sandsynligt at kryptovaluta, på den ene eller den anden måde, vil spille en rolle i fremtiden.

Og det er denne tankegang den nuværende brug af kryptovaluta tager sit udgangspunkt i: primært som et investeringsobjekt. Det er, om end i begrænset omfang, muligt at benytte kryptovaluta til betaling - du kan bl.a. , gennem hungry.dk, betale for din pizza med Bitcoin. Dog er det et fåtal af kryptovalutaer der reelt kan bruges, hvilket gør, at kryptovaluta først og fremmest betragtes som en investering.

Derfor er det om muligt endnu vigtigere, at du får sat dig godt ind i hvad kryptovaluta er, før du ukritisk satser dine penge på en interessant kryptovaluta. Med flere tusinde kryptovalutaer at vælge i mellem, er der risiko for, at du vælger en uden brugbarhed i den virkelige verden.

Hvad er Kryptovaluta?

Kryptovaluta er et digitalt finansielt instrument, baseret på blockchain-teknologi samt dertilhørende kryptografi, hvilket gør kryptovaluta uafhængig af tredjeparter og garanterer sikre transaktioner.

Ovenstående er blot en fin måde at forklare, at kryptovalutaer er penge du har digitalt, som kan benyttes sikkert uden behov for en bank. Der kommer en dybere forklaring på begge elementer herunder.

Kryptovaluta er digital valuta

De penge du bruger til dagligt, betegnes som fiat valuta. Dette betyder, at valutaen kan have en værdi af to grunde: enten grundet en regering der vedligeholder værdien eller grundet at flere parter er blevet enige om en valutas værdi.

Men nu er vi faktisk allerede for langt fremme i verdenshistorien. Brug af valuta kan spores flere tusinde år tilbage i historien. Den tidligste form for valuta var varevaluta, hvilket var ting, der havde en værdi i sig selv som f.eks. guldmønter. Over tid udviklede varevaluta sig til repræsentativ valuta, hvilket var pengesedler, der til enhver tid kunne veksles til en bestemt mængde guld, sølv eller noget tredje af værdi.

I USA benyttede man sig af den såkaldte Gold Standard, der betød at man til enhver tid kunne veksle én dollar til 1,5 gram guld. Meget er sket siden da - prisen for 1,5 gram guld ville nu være over 50 US dollars.

Skridtet videre fra repræsentativ valuta er den form for valuta, som de fleste af os er vokset op med, nemlig fiat valuta, som beskrevet tidligere. Den næste udvikling bliver muligvis fra fiat valuta til digital valuta. Vi er der faktisk allerede, men da kryptovaluta som betalingsform endnu ikke er specielt udbredt, kan det ikke påstås at vi er overgået til digital valuta - endnu.

Det fantastiske og udfordrende, ved kryptovaluta, er at de udvikles decentraliseret. I stedet for at lade enkelte centralbanker håndtere vores valutasystemer, overlades det til markedskræfterne. I teorien sikrer dette at man selv kan bestemme hvilken valuta man vil benytte, men skaber også meget svingende priser, da der ikke er nogle valutapolitik på plads.

Mange er skeptiske overfor kryptovaluta, med den altoverskyggende grund: at kryptovalutaer ikke kan holdes fysisk i hånden. Verdenen bliver dog mere og mere digital - også når det omhandler valuta. Vi benytter netbank til at betale vores regninger, vi bruger betalingskort når vi handler ind og vi bruger MobilePay når vi skal betale gæld til venner og bekendte. Den eneste forskel på at bruge fiat valuta som betalingsmiddel, i disse henseender, og på at bruge kryptovaluta, er at den førstnævnte simulerer digital valuta hvorimod den sidstnævnte faktisk er det.

Kryptovaluta og Blockchain-teknologi

Der findes som nævnt tusindvis af kryptovalutaer, men de har alle en ting til fælles - blockchain-teknologien. Blockchain er 'bare' en ny form for database, der er decentraliseret, sikker, offentlig og anonym.

En blockchain fungerer ved at samle transaktioner i blocks (blokke) - hvor det afgørende er, at hver block er unik, men kan kædes sammen med den foregående block gennem et 'fingeraftryk'. Dette resultere i at der dannes en chain (kæde) af samtlige blocks. Herfra navnet - blockchain.

Denne blockchain eksisterer på et decentraliseret netværk, hvor alle med en computer og en internetforbindelse kan koble sig på, hente en kopi af blockchainen og være med til at udvide decentraliseringen. Netop denne struktur er med til at gøre kryptovalutaer sikre, for hvis en hacker ændrer en block, så skal alle efterfølgende blocks også ændres - og disse ændringer skal endda laves på samtlige computere forbundet til netværket. Hvis først netværket når tilstrækkelig størrelse, vil det ikke være muligt at gennemføre ændringer.

Derudover er kryptovalutaer en lidt sjov størrelse - da alt på blockchainen foregår offentligt, mens brugerne er anonyme. Det betyder f.eks. at alle har adgang til at se, at Person A har sendt 0,5 BTC til Person B, men at ingen har adgang til at se hvem Person A og Person B er og det er ligeledes ikke muligt at se hvorfor der er blevet overført 0,5 BTC. I realiteten kræver det dog en større indsats at forblive anonym, da små ting som overførsler til en konto i dit navn på en kryptovalutabørs, vil kunne afsløre at du er ophavsmand (eller kvinde) til tidligere foretaget overførsler. Bitcoin transaktioner er meget nemme at følge med i, på blockchain.com kan man følge transaktioner live når de bliver offentliggjort, det giver et godt indblik i hvor stor aktivitet der er omkring Bitcoin.

Historien bag Kryptovaluta

Selvom mange endnu ikke har stiftet bekendtskab med kryptovaluta, så har selve begrebet allerede over 30 år på bagen. I 1983 blev den første fungerende kryptovaluta, eCash, udviklet af David Chaum og blev endda brugt af en bank i USA til at håndtere mikrobetalinger. Denne kryptovaluta - og mange efterfølgende - nåede dog aldrig ud til den brede befolkning, men forblev små nørdede projekter for de interesserede.

Først i 2009 dukkede en fuldstændig decentraliseret kryptovaluta op under navnet Bitcoin. Bag Bitcoin stod en udvikler der brugte pseudonymet Satoshi Nakamoto, det vides dog ikke med sikkerhed om det blot var en enkelt person eller flere der stod bag pseudonymet. I december 2010 forlod Nakamoto Bitcoin-projektet og overlod projektet til andre - bl.a. Gavin Andresen. Siden 2010 har der ingen livstegn været fra Nakamoto.

Bitcoin startede ligesom eCash og andre tidligere kryptovaluta-projekter - som nørdede projekter, der forblev i mindre kredse. Bitcoin skulle dog vise sig at blive kryptovalutaen, der ville danne grundlaget for en mere seriøs udvikling mod digitale penge. Her er kodeordet tilgængelighed - det kræver blot en internet forbindelse og et betalingskort, for at kunne købe Bitcoin eller andre kryptovalutaer.

Antallet af kryptovalutaer stiger (næsten) hver dag. I realiteten er der ingen der ved hvor mange der findes, da ikke alle holdes øje med, andre er hemmelige og endnu flere ikke er blevet registreret endnu. Det er nemlig meget nemt at lave en kryptovaluta - koden som Bitcoin er baseret på har fra start være open source, hvilket betyder at alle kan kopiere koden og starte en ny kryptovaluta. I 2011 dukkede Litcoin op, som en fork (kopi) af Bitcoin med flere ændringer i koden, som f.eks. et højere antal mønter end Bitcoin oprindeligt har.

Der udvikles dog også kryptovalutaer fra bunden, hvis ønsket er at dække en use case, som Bitcoins kode ikke kan modificeres til at dække. Ethereum, der gik live i 2015, er et eksempel på dette. Idéudvikleren, Vitalik Buterin, savnede et programmeringssprog til udvikling af decentraliserede applikationer, og da udviklerne bag Bitcoin ikke var enige, opstod behovet for Ethereum.

Ligesom Buterin ikke var enig med udviklerne bag Bitcoin, er der andre der ikke er enige med udviklerne bag Ethereum. Resultatet er at der udvikles mange forskellige kryptovalutaer, der takler mange forskellige problemer på mange forskellige måder. Hvis man kan gætte hvilke kryptovalutaer der opnår bred implementering i den virkelige verden, så har man mulighed for at tjene mange penge på kryptovaluta. Ligeledes - hvis man investerer i kryptovalutaer, der aldrig opnår implementering - vil man aldrig se sine penge igen.

Investering i kryptovaluta

At investere i kryptovaluta er lidt ligesom at grave efter guld i Det Vilde Vesten. Rammer du guldet - er resten af din tilværelse sikker. Rammer du ikke guldet - er du nødt til at starte forfra.

Ovenstående sammenligning passer nok ikke fuldstændig, men den bagvedliggende tanke er ganske fornuftig - de penge, som du investerer i kryptovaluta, skal du kunne tåle at miste. Selve investeringen foregår cirka som hvis du ville investere i aktiver, den største forskel er, at risikoen er langt højere.

I tidens løb har samtlige kryptovalutaer oplevet både ekstreme prisstigninger og ekstreme prisfald. Disse store udsving i priserne er bestemt en mulighed der kan udnyttes, men også en risiko der kan skabe udfordringer - inden man investere i kryptovaluta skal man forholde sig til dette.

Vil man f.eks. gerne tjene penge på kryptovaluta indenfor kort tid, skal man arbejde med begreber som Stop Loss, Risk/Reward Ratio mv., for ikke pludselig at ende med større tab.
Hvis man derimod investerer i kryptovaluta fordi man tror på den bagvedliggende teknologi og først vil sælge efter en årrække, så skal man selvfølgelig stadig være opmærksom på ovenstående, men måske også overveje en Hardware Wallet til opbevaring af kryptovalutaerne.

Kryptovaluta og fremtiden

Kryptovaluta vil - højst sandsynligt - blive en del af vores hverdag. Men hvordan og hvornår, det er ikke til at sige.

Vil Bitcoin blive et verdensomspændende betalingsmiddel accepteret af alle? Måske. Eller måske en anden kryptovaluta vil. Eller måske ingen kryptovaluta vil.

Vil fremtidige databaser være baseret på blockchain-teknologien og have en kryptovaluta tilknyttet? Nogle databaser vil - hvis der er behov for decentralisering, transparens mv.

Ligesom de færreste ved hvordan der holdes styr på DKK gennem netbanken, så vil de færreste vide at de benytter et kryptovaluta baseret system, da det vigtigste ikke er hvordan tingene fungere, men blot at de fungerer.

Min spådom er, at kryptovaluta, i den brede befolknings opfattelse, vil være ikke eksisterende. Kryptovaluta, og blockchain-teknologien, vil blive en del af de produkter og services vi benytter, uden at vi nødvendigvis er vidende om dette.