Bitcoin er et fænomen der er kommet for at blive. Potentialet er en revolution af vores finansielle verden, hvorimod risikoen er, at tidlige investorer og visionærer risikerer at have spildt deres penge og tid. Det er ikke til at sige hvordan fremtiden udvikler sig, men nutiden og fortiden kan vi kigge på.
Hvad er Bitcoin?
Bitcoin er verdens første digitale valuta, der kan bruges som betalingsmiddel. Få steder accepterer Bitcoin som valuta, hvilket gør, at Bitcoin først og fremmest betragtes som et investeringsobjekt. Handlen med Bitcoin foregår oftest på online børser, men kan i realiteten foregå hvor som helst, så længe man er forbundet til internettet.
I daglig tale referer Bitcoin til to komponenter. Hvor den første er ‘Bitcoin Tokens’, der er små stykker kode, som kan handles med. Og hvor den anden er ‘Bitcoin Protocol’, der opsætter reglerne for den distribuerede Ledger (hovedbog), som holder styr på samtlige Bitcoin Tokens. Begge refereres til som ’Bitcoin’.
Dette system gør det muligt at gennemføre transaktioner mellem brugere, uden behovet for en central mellemmand (f.eks. en bank). I stedet foregår samtlige transaktioner offentligt på et decentraliseret elektronisk system. Dette betyder, at i modsætning til kronen og dollaren, så udstedes og printes Bitcoin ikke af en central bank, men produceres af computere rundt om i verdenen.
Bitcoin var dermed den første implementerbare kryptovaluta, der gjorde det muligt at verificere transaktioner baseret på kryptografi.
Hvem skabte Bitcoin?
Bag Bitcoin finder vi Satoshi Nakamoto, der står angivet som forfatteren til dokumentet: ’Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System’. Dog er navnet Satoshi Nakamoto formentligt et pseudonym, da offentligheden endnu ikke har nærmere kendskab til personen bag. I realiteten ved vi ikke engang om det er en mand eller en kvinde – eller måske ligefrem en mindre gruppe.
Faktisk eksisterede Satoshi Nakamoto kun i lidt over to år. Første gang vi hørte fra ’ham’, var i november 2008, hvor det føromtalte dokument blev udgivet. Sidste gang vi hørte fra ham, var i december 2010, hvor han udsendte en mail, med information om udgivelsen af Bitcoin 0.3.19.
I al sin kommunikation med andre Bitcoin-udviklere, sørgede han for ikke at afsløre personlige informationer om sig selv. Selvom interessen er stor, og mange har forsøgt, så ved vi endnu ikke hvem Satoshi Nakamoto i virkeligheden er.
Forskellen fra traditionelle valutaer
Man kan allerede handle digitalt med kroner, dollars, euros osv. Hvorfor er der så overhovedet behov for en rendyrket digital valuta? Det er der faktisk flere gode grunde til, som jeg vil forsøge at beskrive herunder.
Begrænset udbud
Central banker, der står for udstedelse af kroner, dollars osv., kan bl.a. udstede lige så mange penge, som de har lyst til. Dette gør det muligt at manipulere en valutas reelle værdi relativt til andre. I teorien er Danmarks fastkurspolitik manipulation, da Danmarks Nationalbank sikrer kronens kurs over for euro – ganske forståeligt, da det skaber stabilitet for et lille land som Danmark.
Bitcoin derimod har et prædefineret udbud, der er fastlagt af algoritmen. Det er ganske enkelt besluttet, at der maksimalt kan udstedes 21 millioner. Dette gør selvfølgelig Bitcoin meget interessant som et investeringsobjekt, da prisen alt andet lige vil stige, hvis efterspørgslen vokser mens udbuddet forbliver det samme.
Da Bitcoin var på sit højeste i december 2017, kunne det let virke uoverskueligt, at betale over 120.000 kr. for én Bitcoin. Heldigvis behøver man ikke købe en hel Bitcoin, der er faktisk muligt at købe 0,00000001 Bitcoin – hvilket ville have svaret til under en øre, da Bitcoin ramte toppen.
Denne delbarhed sikrer ikke kun, at det er muligt for alle at benytte Bitcoin som investeringsobjekt, men gør det også muligt at bruge Bitcoin til mindre transaktioner.
Bitcoins bestandighed
Når først en transaktion er fortaget og gennemført, kan den ikke annulleres eller laves om. Dette er et naturligt resultat af, at der ikke er en central kontrollør, som først skal godkende transaktionen.
Dette kræver selvfølgelig, at man laver sine transaktioner korrekt i første omgang, men sikrer samtidig at inden transaktioner på Bitcoins netværk kan manipuleres. Når først en transaktion er bekræftet, er den definitiv.
Decentralisering
Et udtryk vi hører igen og igen, når vi snakker om Bitcoin og andre kryptovalutaer, er decentralisering. Det er ikke uden grund, da decentralisering er Bitcoins vigtigste egenskab. I stedet for at en enkelt enhed kontrollerer Bitcoin netværket, så bliver det vedligeholdt af en række frivillige programmører og holdt kørende af et åbent netværk bestående af computere fra hele verden.
Det er denne tilgang, der er lokkende – da kontrollen over ens penge ikke længere ligger hos banker eller statslige organisationer, men er placeret i ens egne hænder ved hjælp af den distribuerede hovedbog.
Anonymitet – til en vis grad
Til dagligt, når vi laver digitale transaktioner med vores penge, så fremgår det klart og tydeligt hvem der er afsender og hvem der er modtager – dette skyldes lovgivning som f.eks. hvidvaskloven. Denne information findes som udgangspunkt ikke i Bitcoin netværket, da brugere selv kan oprette deres konto, uden indblanding fra tredjeparter.
Selvom information om afsender og modtager ikke står nedskrevet ved deres Bitcoin kontoer, så kan man i praksis sagtens identificere hver bruger ud fra deres kontoer. Det er ikke en simpel proces, men bl.a. dansk politi har udviklet metoder til at identificere brugere.
Dette kan bl.a. lade sig gøre, da centraliserede exchanges, ifølge loven, skal kunne identificere deres brugere, før de må købe og sælge Bitcoins hos dem. Så nej, Bitcoin er ikke ligefrem den ideelle løsning for kriminelle eller terrorister.
Hvorfor bruge Bitcoin?
Det, som Bitcoin er udviklet til at være, er et decentraliseret betalingsmiddel. Decentraliseringen skal sikre billige og øjeblikkelige overførsler overalt i verdenen. Dette skulle have resulteret i en direkte konkurrent til bank overførsler, der enten er billige og tager lang tid, eller er dyre og tager kort tid.
I realiteten har Bitcoin endnu ikke kunne skaleres til at håndtere større antal transaktioner. Resultatet er derimod høje transaktionsomkostninger og langsomme overførsler.
En række forretninger accepterer desuden Bitcoin som betalingsmiddel, men her er udbredelsen endnu begrænset. Udbredelsen afhænger meget af branchen, hvor bl.a. flere barer og IT-virksomheder har accepteret Bitcoin på lige fod med øvrige betalingsmuligheder.
Bitcoin gør det desuden muligt at sikre ens værdier, så centrale myndigheder ikke kan få adgang til at tage en andel. Ligeledes kan Bitcoin med lethed bruges til hvidvaskning af penge. Men eftersom alle transaktioner er offentlige, vil bagmændene kunne spores på et tidspunkt.
Men – det som Bitcoin først og fremmest bruges til er spekulation og investering. Der er alt fra daytradere og investeringsinstitutter til lønmodtagere involveret i Bitcoin. Alle med et simpelt håb: at lave et stort overskud ved at spekulere i prisen.
Hvordan købes Bitcoin i Danmark?
Bitcoin kan købes med kontanter, betalingskort, bankoverførsel eller andre kryptovalutaer. Handlen vil foregå på exchanges, fra en Bitcoin ATM eller i direkte handel med en anden person.
Der er derfor mange muligheder til rådighed, hvilket kan gøre det svært at vælge en metode. Overordnet kan man dog sige; hvis det er nemt og hurtigt at gennemføre købet, så vil der være høje gebyrer, transaktionsomkostninger osv.
Køb Bitcoin med kontanter
I dette tilfælde skal der oprettes en Bitcoin Wallet, hvor de købte Bitcoins kan opbevares. Der findes mange forskellige wallets, til at dække enhvers personlige behov. Et godt sted at starte vil være hos bitcoin.org, der har lavet en simpel guide til valg af wallet.
Næste skridt er at finde et sted at købe Bitcoin. På LocalBitcoins kan Bitcoin købes med bl.a. kontanter, MobilePay og bankoverførsel.
Køb Bitcoin med betalingskort
I København findes der i skrivende stund to Bitcoin ATMs. Det fungerer cirka ligesom en normal ATM – man skal blot følge vejledningen på skærmen.
En anden mulighed, hvis man ønsker at bruge betalingskort, er at benytte Coinbase – her kan handlen foretages hurtigt hjemme fra stuen. Du kan følge vores guide, hvis du har brug for hjælp til køb af bitcoins.
Køb Bitcoin med bankoverførsel
Her er det igen en exhange som Coinbase, der kan bruges. Den første overførsel skal laves med et mindre beløb (f.eks. 100 kr.) for at sikre at pengene kommer frem. Følg vores guide til køb af bitcoins, hvis du er i tvivl.
Køb Bitcoin med andre kryptovalutaer
Hvis man har købt andre kryptovalutaer, men gerne vil handle tilbage til Bitcoin, så skal der oprettes en bruger på en exhange som f.eks. Binance, Kucoin eller lignende.
Hvordan sælges Bitcoin i Danmark?
Salg af Bitcoin foregår på samme platforme som køb af Bitcoin – næsten. Det er kun de føromtalte Bitcoin ATMs, som ikke altid kan benyttes.
Den første mulighed, når man vil sælge sine Bitcoins, er at sælge dem for kontanter. Her kan LocalBitcoins igen benyttes. Man offentliggør hvad man vil sælge sine Bitcoins for, bliver kontaktet af en der ønsker at købe og aftaler en handel.
Hvis man vil have salget direkte ind på sin bankkonto, kan siden Coinbase igen benyttes. Har man købt her, er ens betalingskort eller bankkonto allerede forbundet. Man skal dermed blot overføre sine Bitcoins til Coinbase, sælge dem og overføre pengene til sin bankkonto.
Den sidste mulighed er de nævnte Bitcoin ATMs, hvor det dog ikke altid er muligt at sælge, da nogle ATMs udelukkende tilbyder kunder at købe. Tjek derfor hjemmefra, om det er muligt at sælge i den valgte ATM.
Hvordan opbevarer man Bitcoin?
For at opbevare Bitcoins, skal man bruge en Wallet (tegnebog). En wallet indeholder dog ikke Bitcoins, men indeholder bl.a. ens private key (dvs. ens private nøgle), der bruges til at tilgå ens Bitcoins.
En wallet kan, alt efter behov, indeholde flere forskellige private keys. Hvis man f.eks. er en familie på fire, kunne det give mening med en wallet der indeholde fire private keys.
Udvalget af wallets er stort og kan tilpasses næsten ethvert behov. Man kan have sin wallet liggende online, på sin computer/mobil, på en ekstern enhed eller endda bare på et stykke papir.
Online wallet
Med en online wallet har man adgang til sine Bitcoins, så snart man har en internetforbindelse. I dette tilfælde overlader man sin private key til en online host, som man så kan tilgå med et kodeord, som man selv bestemmer.
Hvis man vælger en online wallet, så skal man være klar over, at sikkerheden muligvis bliver formindsket. Man bliver ganske enkelt nød til at stole på, at ens host har taget de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, ikke stikker af med penge, lukker eller blokerer ens adgang.
En af de førende online wallets er Coinbase, hvor det også er muligt at købe og sælge Bitcoin.
Software wallet
En software wallet installeres på ens computer, hvilket betyder, at man selv står med ansvaret for sikkerheden. Man skal selv sørge for backup af ens private key og sørge for at andre ikke kan få adgang. Hvis computeren bliver stjålet, harddisken står af eller man smider sin harddisk ud, og man ikke har tage backup, så mister man adgang til sine Bitcoin.
Den originale wallet hedder Bitcoin Core. Bitcoin Core er også programmet der kører selve Bitcoin netværket, hvilket betyder, at man også vil være nød til at downloade hele hovedbogen, som fylder over 145GB.
Heldigvis findes der også løsninger (og mange af dem!), hvor man ikke behøver at downloade hovedbogen, men blot synkroniserer med denne. I flæng kan der nævnes Exodus (kan også følge andre kryptovalutaer), Jaxx (kan opbevare andre kryptovalutaer) og Copay (gør det muligt at dele brugere).
Mobil wallet
Man skal hente en mobile wallet til sin smartphone, hvis man vil bruge Bitcoin til at betale med i forretninger. Her går de fleste software wallets igen, da disse ofte også har en mobil version. Ønsker man en wallet specielt udviklet til mobil, kan man f.eks. kigge på BRD der er en ny og meget interessant spiller på markedet.
Hardware wallet
Vil man kombinere høj sikkerhed med forholdsvis nem adgang, så skal man på udkig efter en hardware wallet. De fungerer og minder meget om USB’er, da de er små og lette at have med sig, og kun skal forbindes til computeren, når de skal bruges. Dog skal man passe godt på sin hardware wallet, hvis de bliver stjålet eller bliver væk mister man adgangen. Der findes en lang række udbydere af hardware wallets – men hvis du ønsker en veletableret udbyder, så kan Ledger Nano S eller Trezor anbefales.
Paper wallet
Den simpleste form for opbevaring af Bitcoin, er ved hjælp af en paper (papir) wallet. Dette er blot et stykke papir, hvor ens private og public key er printet på. En paper wallet er meget sikker, da den ikke er forbundet til internettet – de bruges dermed ofte af investorer, som ikke ønsker at bruge sine Bitcoin.
Der findes flere hjemmesider, som f.eks. WalletGenerator, der kan guide en igennem processen for at oprette en paper wallet. Her står man udelukkende med ansvaret for sikkerheden selv – mister man sin paper wallet, så mister man sine Bitcoin.
Derfor er den vigtigste huskeregel, når det kommer til wallets, at tage backup af sin private key. Hvis gemmer sin private key godt, så kan man altid for adgang til sine Bitcoin igen.
Hvordan fungerer Bitcoin overførsler?
En Bitcoin overførsel startes ved, at man offentliggøre sin intention, om at overføre Bitcoin fra adresse X til adresse Y. Herefter scanner noderne (program der validerer transaktioner) Bitcoin netværket, for at bekræfte, at adresse X indeholde det antal Bitcoin, man ønsker at sende. Når dette er bekræftet, bliver ens transaktion inkluderet i en blok, som bliver forbundet til den forrige blok og dermed er en det af Bitcoins blockchain.
Hvis man ønsker at lave en overførsel, skal man dog være i besiddelse af den private nøgle til den pågældende Bitcoin adresse. Med andre ord kan man med ens private nøgle lave en digital underskrift på ens transaktion, der bekræfter overfor noderne at man ejer afsender adressen.
Når først ens transaktion er blevet inkluderet i Bitcoins blockchain, så er den definitiv – man kan ikke fortryde eller ændre offentliggjorte transaktioner. Grunden til dette er, at Bitcoins blockchain er decentraliseret, hvor samtlige noder ligger inde med identiske kopier. Man skal med andre ord ændre samtlige norders kopi, hvis man ønsker at fortryde sin transaktion eller stjæle andres Bitcoin – dette er rent praktisk umuligt og vil ikke kunne gøres uden at blive opdaget.
Det er selvfølgelig ikke gratis at laver overførsler på Bitcoin netværket – hvert fald ikke hvis man hurtigt vil have sin transaktion igennem. Man skal betale et gebyr, hvis man hurtigt vil have sin transaktion offentliggjort på netværket. Disse transaktionsomkostninger har vist sig at være en udfordring for Bitcoin, da gennemsnitsprisen allerede har været over 100 kr. pr. transaktion.
